macbody media laver webfilm, musikvideoer, reklamefilm. Promoveringsfilm for musikarrangementer og virksomheder.

Folk kontakter macbody for at få et bestemt film-'look', et kunsterisk snit i billederne og/eller mere hip/fræk klipning end de typiske produktionsselskaber tilbyder.

Kristian har arbejdet som konceptudvikler på et par reklamebureauer.
Udover sin cand.comm er han multimedie-designer, og har bl.a. designet FC Århus' spilledragt. Derhjemme i reolen finder vi en enorm musikkollektion med trumpetisten Al Hirt. For Kristian er fan. Ved siden af står bøger om reklame- og brandingstrategi og fodboldbiografier.
Udover at have god musiksmag spiller Kristian serie 5-fodbold.
Det er arbejdet som underholdningsredaktør og bestyrelsesformand for en lokal tv-station, der i første omgang har kanaliseret interessen for levende billeder. Især de kreative efterbehandlingsmuligheder i Adobe After Effects.


Kontakt Kristian@macbody.dk /50 56 93 03

Peter er verdens rareste mand. I hvert fald i top 27 - world wide.
Han underviser jævnligt i medie-brug og Avid-redigering på Aalborg Universitet, og henter ballasten fra 12 års erfaring som video-fotograf for flere tv-stationer og produktionsselskaber. Peter har også en uddannelse i informationsarkitektur ved AAU.
Og kan du finde andre mennesker, der ejer 8 udgaver af Shakespeares "Macbeth" på 3 forskellige sprog og bliver høj af kampsporten 'ultimate fighting'? Det borger for en 'sammensat personlighed'.
Peter er også meget interesseret i politisk retorik og laver jævnligt personlige porttrætter. Stilbilleder.

Få fat på Peter via Peter@macbody.dk /50 46 52 41

Vi gør os ingen illusioner. mm-nyheder - det er ikke meningen, de skal afstedkomme den store web-debat. Når firmaer gerne vil i dialog med brugerne - det kan meget nemt virke kunstigt og grundløst - med mindre de rent faktisk har et formål med det - og det også bruges som andet end et marketingsstunt. Som noget overfladisk af et konservativt firma. Og det bliver det sjældent. For forandring er skræmmende. Forandring vender op og ned på dem, der sidder på flæsket. Dem, der lige har lært, hvordan den skal vendes. Det kan man risikere at miste ved forandring. Men det er en anden historie.
Indlægene er mest for at vise vores kompetence. Vise hvordan vi gør tingene. Hvordan vi ser verden. Vores indlæg vil være korte og præcise - appetitvækkere, som kan sætte ideer i gang hos dig, der læser dem. De er med for at give noget, der ikke kun er til øjet, men til intellektet. Noget personligt.
Og så vil nyhederne selvfølgelig vise, når der sker nyt organisatorisk i macbody media. Forvent indlæg som "macbody implimenterer LEAN - Ylva og praktikant fyret."

Spørger man en akademiker, så vil de fleste sige, at vi befinder os i et postmoderne samfund. Det har de lært. De vil måske kalde det for hyper-komplekst eller sen-moderne. Men der menes omtrent det samme. Der bliver leget med rammerne. Vi læser, ser og hører stadig medie-produktionerne. Men hvad er virkelighed?
Spørgsmålet er, om det også er postmoderne udenfor de højere læreranstalters mure? Det får vi et indblik i, ved at se på samfundets kulturelle produktion - film, musik, bøger, internet osv. For der er noget i gære. Især unge bruger medierne helt anderledes end for blot et par årtier tilbage. Relationen mellem ”seer/læser” og ”teksten/medie-produktionen” er anderledes. Et "moderne" eller "postmoderne" værk var forfatterens værk. Fra ham til dig. Og det skal forståes på hans præmisser.
Nu ringer, klikker, surfer, vælger, bevæger og downloader vi. Fysisk indgriben. Virkeligheden sker lige her og nu - det er mig, der interagerer med "teksten". Som i en trance.
Kulturelle produkter eksisterer ikke med mindre der er nogle, der interagerer med dem. Nu er vi med til at skrive manus. Det er ikke kun forfatterens manus.
Det ses tydeligt på internettet, hvor vi er på vej igennem siderne via en rute, der kun eksisterer én gang. Det er et engagement, som er mere intenst end hvad traditionel litteratur kan give, og giver fornemmelsen/illusionen af at være i kontrol, at styre og skabe sin egen involvering. På nettet skaber du selv indholdet.
I musik-sammenhænge downloader og bestemmer du mixet af individuelle numre på din Ipod eller pc. Det var repræsenteret for år tilbage med et mix-tape, men et skifte er sket, så det er den dominerende måde at høre musik på. Der er færre, der ser et album som en sammenhængende mening, et stykke kunst.
Vi ser det i tv, hvor der godt nok altid har været brugt tilskuer-deltagelse, men det har været en mulighed, ikke en nødvendighed. Det er “reality” tv, sms-afstemninger og quizzer, hvor du vinder præmier. Programmerne har en deltagelse bygget ind i dem.
Det er forklaringen på den ’manglende succes med tv og reklame, der plejede at virke’. Det er os, forbrugere, der laver teksten/oplevelsen. Og vi opsøger de muligheder. Hvis tv og reklamer ikke er inddragende, ses de som kedelige, distancerende og som en kedelige monolog, der udelukker os.

Macbody tror på omskiftelighed. På flexibilitet. Nogle gange er der brug for et produkt, man glemmer sig selv i (som man er opslugt i). Andre gange skal der bruges selvironi og metakommunikation - det ærlige. Det direkte. Det afhænger af produkt og målgruppe. Der vil altid være et budskab, som skal frem. Og nogle gange er det bedste at holde lidt igen med budskabet, for at det når frem; men sælge oplevelsen i stedet. Andre gange skal budskabet fremføres med akademisk ironi. Og i nogle få tilfælde - afstumpet og med fuld kraft.

Links, der fortjener mere opmærksomhed.

Redigeringsprogrammet Avid er udbredt over hele verden. Og du kan finde meget hjælp her og der på nettet. Det unikke ved denne side er, at indholdet, bl.a. tutorials og forum, er på dansk. Du kan diskutere og spørge eksperterne - på dansk. Der er danske tutorials lavet af Avid-instruktør Per Mouritzen. Siden fungerer også som gateway til de relevante sider, hvilket gør den yderst relevant, hvis du lige er begyndt med at bruge Avid.
Danish Avid User Group arrangerer også Avid-foredrag og -møder. Info om de arrangementer finder du selvfølgelig også på www.mouritzen.biz

Stork.xchng har verdens største database med royalty-frie billeder. Billederne er "tagget", så det er nemt at finde noget brugbart. Denne kæmpe samling billeder er guld værd, hvis du skal bruge et billede til din blog eller website uden at komme i problemer med loven. Du skal være oprettet som bruger, men det er gratis - og du behøver ikke modtage deres nyhedsbrev.

I 2008 lavede Gary Hustwit en dokumentarfilm - Helvetica - om en skrifttype (af samme navn) udviklet i 1957 af Max Miedinger. Hvor nørdet kan det blive?
Men filmen er interessant. Og det er den bl.a., fordi Helvetica bliver sat på en piedestal. Som skrifttypen over dem alle. Der er nogle ekstra, hemmelige kræfter gemt i den.
Men der også en grund til, at Helvetica er blevet kåret som verdens bedste skrifttype. Helvetica har en super-neutralitet over sig. Den fungerer til alt.
Især hvis du vil have fokus på indholdet i teksten. Ordenes mening træder frem. I modsætning til alle de skrifttyper, hvor det er udformningen - det grafiske udtryk - der tager opmærksomheden. Tager opmærksomheden fra budskabet i teksten.
En nærmere undersøgelse viser dog, at der er skrifttyper, der minder ufattelig meget om Helvetica. Og den mest kendte er Arial.
Arial blev udviklet til IBMs laser-printere tilbage i 80'erne - og kendt gennem Windows 3.1, hvor Arial var et billigere valg for Microsoft. Men ikke nødvendigvis meget ringere. For ligheden er stor. Bogstaverne er lige brede og stregen har samme tykkelse. Det er kun specialister, der kan spotte forskelle. Primært i enden af stregen, hvor Helvetica bliver afsluttet mere horisontalt og vertikalt.

Du kan selv se forskellen på Arial og Helvetica i dette lille flash-spil på www.mimeartist.com/helvetica

(Navne du måske har stødt på i debatten 'hvordan reklame virker'.) Vi vil gerne gøre opmærksom på en styg norm i reklame-verden. "Sådan virker det - basta" - det er "approach'en" - hvad enten du er kritiker eller udøver. Og så følge op med argumentation på anekdote-niveau. Det er underholdende at læse, men det forvirrer den almindelige bruger/borger/læser. De kan ikke alle have ret - eller hvad? De 4 "guruer" nævnt i overskriften repræsenterer hver 4 poler med hver deres bagvedliggende verdensyn.
I ét syn (Naomi Klein) er vi forsvarsløse dukker manipuleret af 'dem med magten'. Den omkringliggende verden bestemmer, hvem vi er. Ses der konstruktivt på reklame, så handler det om symboler. Og at opdrage befolkningen.
Et andet udbredt - og traditionelt - reklameperspektiv er, at vi kan finde trends blandt folk. Ved at arbejde som humanistiske inginiørere kan vi finde ting, der appellerer lige præcis ét segment. Deres opmærksomhed fanger vi via en kreativ krog.
Et tredje perspektiv handler meget om den ubevidste påvirkning. Du kan aldrig få folk til at gøre noget imod deres vilje, men det kan betale sig at se på hvilke signaler, der ryger i den ubevidste hukommelse, hvilke i brugerens/seerens bevidste hukommelse.
Et fjerde perspektiv handler om ideer. Reklame skal give noget til folk, de kan bruge i deres liv. Stop med at tale ned til brugerne. De er selvstændige individer - unikke mennesker med vilje til at træffe deres egne valg. Virker informationen ikke - så spørg dig selv - er dit produkt godt nok?
Det er vores erfaring, at folk tit kun har ét af ovenstående perspektiver. Det er en fejl. Men fuldt forståeligt. For det er jungle, hvor reklameguruer og wanna be's udbassionerer deres snævertsynethed som den almægtige sandhed. Måske skal de have solgt deres bog? Og derfor er det svært at implementere alle i ét mere samlet reklamesyn. Har man overblikket og kan man gennemskue retorikken, så kan man bruge de samlede erfaringer i et mere differentieret syn på reklame.... et situationsbestemt syn. Hvor de små detaljer i din situation bestemmer hvilken "værktøjskasse", der bedst egner sig. Skal du differentiere og finde trends? (Sepstrup m.fl.) Idé-udvikle og bryde vaner? (Buhl m.fl) Påvirke ubevidst? (Lindstrøm m.fl) Eller skal du bruge stærk - og etisk opdragende- symbolik? (Klein m.fl/Semiotik)